"Perhaps it's in our blood,
maybe it's just in our history,
but surely it's in the American vein
to head out for some other place..."
William Least Heat-Moon, Blue Highway (1982)
Efter 20 miles kom jeg til Lupton og grænsen mellem New Mexico og Arizona.
Landskaberne fortsatte i Arizona med at virke minimalistiske, uendelige og meget tørre. Intet kan dyrkes her i kaktusernes land. Kom forbi Allantown, Querino, Sanders, Chambers, Navajo og den malede park - nationalparken Painted Desert.Jeg trillede ind i Holbrook.
I Holbrook ligger Wigwam Motel på 811 West Hopi Drive. Beton-teepeer bygget i 1950 og for nyligt renoveret, så det igen er en fornøjelse at overnatte på en Route 66 ikon. Wigwam Motel er et af syv beton-teepee-moteller der skød op i USA i årene 1933 til 1950. Det første beton-teepee-motel var i Horse Cave, Kentucky.Holbrook Wigwam Motel er det ene af to der har overlevet tidens hårde tand. Det andet motel ligger længere fremme ad Route 66 i San Bernardino i udkanten af Los Angeles.
Wigwam Motel i Holbrook har været i samme families eje alle årene. Foran "værelserne" holder klassiske amerikanske biler fra 1950'er og 1960'erne. Ikke at der er udsolgt, men det er indehaveren som har krydret teepee'erne med køretøjer der hører Route 66 til.
Lige vest for Holbrook ligger Joseph City og Jack Rabbit Trading Post. I dag en moderne Trading Post med Route 66 souvenirs i form af t-shirts, nummerplader, emalje-sklite, krus med 66, køleskabsmagneter. Pas på krukken med "baby-ratles"."If you haven't been to the Jackrabbit, you haven't been to the Southwest".
Cruisede gennem down town Winslow og forbi hjørnet. "Standing on the Corner" i Winslow er kendt fra The Eagles sangen "Take it easy". Jeg tog det roligt og lod mig ikke lokke indenfor i de to souvenirbutikker som har besat de diagonale hjørner til statuen der er dedikeret til sangen. Jeg cruisede videre mod vest.
Twin Arrows ved exit 219 var en gang et livligt turist samlingspunkt med tankstation, cafeteria/diner og Trading Post.Landskabet har igen ændret karakter. Bakker er blevet til bjerge og nåletræerne står tæt. Ved fødderne af San Francisco Peaks ligger Flagstaff. En Flagstaff-anekdote fortæller, at Cecille B. DeMille ville gøre Flagstaff til centrum for film-industrien. DeMille kom fra Østkysten, men den dag han kom til Flagstaff dryssede der sne fra himlen, så DeMille blev på toget og forsatte til Sunny California og LA. Det blev så Hollywood, der blev til Hollywood.
Jeg kom til Flagstaff. Det sneede ikke, men jeg tog alligevel en tur i den lokale shopping-mall. Fandt intet. Prøvede den lokale Walmart. Stadig intet der fristede, så jeg trøste-spiste en "Truckers Special".
På The Railroad Cafe i Flagstaff fik jeg Truckers Special: ”Hashbrowns, scramble eggs, beef ground patty, toast og kaffeog vand”. $7.99 var prisen for dette trucker-måltid.
Jeg kom frem til Williams som var den by der sidst blev omgået af en Interstate. Det skete den 13. oktober 1984. Det betød dødsstødet til Route 66. Vejen og byerne var blevet overhalet af fremskridtet. Det hele skulle gå hurtigere. Der var ikke tid til at køre gennem små støvede byer.
De amerikanske Interstates blev ofte anlagt op til fem km fra de gamle by-centre og det betød at byerne voksede og udvidede efter Interstaten. Nu var det her at der var brug for benzinstationer og diners. Nu ofte i form af fast food kæder. Route 66 blev efterladt med et stort åbent blødende sår.
Parallelt med hovedgaden i Williams ligger jernbanen, Grand Canyon Railway, som hver dag bringer turister på en spændende måde til Grand Canyon. Fra anlæggelsen af sporet i 1901 og til 1927 tog hver anden Grand Canyon turist jernbanen fra Williams når de skulle til kløften. Jeg havde desværre ikke mulighed for dennegang at besøge Grand Canyon, men måtte mindes mit møde med den store kløft for ti år siden.
Go West Young Man. Igen en dag, hvor jeg var kommet længere mod vest. 408 km fra [H] Gallup til [I] Williams.
Jeg kom frem til Williams som var den by der sidst blev omgået af en Interstate. Det skete den 13. oktober 1984. Det betød dødsstødet til Route 66. Vejen og byerne var blevet overhalet af fremskridtet. Det hele skulle gå hurtigere. Der var ikke tid til at køre gennem små støvede byer.
De amerikanske Interstates blev ofte anlagt op til fem km fra de gamle by-centre og det betød at byerne voksede og udvidede efter Interstaten. Nu var det her at der var brug for benzinstationer og diners. Nu ofte i form af fast food kæder. Route 66 blev efterladt med et stort åbent blødende sår.
Parallelt med hovedgaden i Williams ligger jernbanen, Grand Canyon Railway, som hver dag bringer turister på en spændende måde til Grand Canyon. Fra anlæggelsen af sporet i 1901 og til 1927 tog hver anden Grand Canyon turist jernbanen fra Williams når de skulle til kløften. Jeg havde desværre ikke mulighed for dennegang at besøge Grand Canyon, men måtte mindes mit møde med den store kløft for ti år siden.
Go West Young Man. Igen en dag, hvor jeg var kommet længere mod vest. 408 km fra [H] Gallup til [I] Williams.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar