Route 66 - Williams til Barstow

Nu kommer den rigtige del af Route 66. Det er jo ikke rigtigt. Hele vejen fra Chicago til LA er den rigtige Route 66. Det er bare det mest spændende, bedst bevarede, mest autentiske og med det bedste klima stykke Route 66 jeg skal ud på gennem det vestlige Arizona.

Williams er for mange udgangspunktet for en tur til Grand Canyon-kløften og et af verdens naturvidundere, men for mig var det udgangspunktet for det næste ben af min Route 66 rejse mod vest.

“You'll see Amarillo
Gallup, New Mexico
Flagstaff, Arizona
Don't forget Wynonna
Kingman, Barstow, San Bernardino”
Bobby Troup, Route 66.

Williams, Arizona.

Amarillo, Gallup og Flagstaff havde jeg bag mig og jeg havde heller ikke glemt Wynonna. Forude ventede Kingman, Barstow og San Bernardino i udkanten af Los Angeles.

Landskaberne i det vestlige Arizona blev mere og mere tørre. Efter Williams kom Ash Fork og så Seligman. En by som helt og gennemført er ånden af Route 66. Hovedgaden i Seligman er totalt dedikeret til landevejen. En helt igennem Route 66 by med smag af moteller, diners, kaffeshops, gamle biler i alle hjørner og langs hovedgaden.

I slutningen af 1970’erne blev Seligman forbigået af Interstaten. En skæbne var skrevet i sten, men det skulle ikke blive en gravsten. Byen og Juan og Angel Delgadillo ville det anderledes. Juan Delgadillo havde siden 1953 haft Snow Cap Drive-In og Angel Delgadillo var frisør/barber i byen. De 2 x delgadillo ville ikke bare lade stå til. Med deres indsats og energi er Route 66 blevet til Historic Route 66 og Snow Cap-In eksisterer stadig.

Mere end 50 år har Snow Cap-In eksisteret og maden er er OK, men årsagen til Snow Cap-In er kendt i store del af verden er serveringen og den underholdning der følger med. Små tricks og jokes er en selvfølgelighed, når maden bliver langet over disken.

Juan Delgadillo er gået bort og sønnerne John og Robert har taget over og forsøger at fortsætte traditionen med sjov og ballade, som har gjort Snow Cap og Juan Delgadillo til en Route 66 legende.

Med motel Route 66 skiltet i Seligman i ryggen tog jeg Route 66 buen nord om Interstate-40. Et af de bedste vejstrækninger af den historiske landevej. Kom gennem Grand Canyon Caverns, Peach Springs og Valentine inden jeg tog et "root beer Route 66" stop i den gamle købmandsbutik i Hackberry. Root beer er ikke en øl, men en sodavand a la coca cola, men med mint/tyggegummismag.

Udenfor købmandsbutikken holder en klasisk Route 66 bil. En rød Corvette fra 1950’erne. Bag ved den lille købmandsbutik med 50 diner i hjørnet holder en stor samling antikke biler.

Et stykke nord for Kingman begynder indflyvningen til byen. Et langt lige stykke landevej, der føles som en landingsbane fører til Kingman.

Vest for Kingman, Arizona.

Cool Springs, Arizona.

Fra Kingman gik det stik vest mod Cool Springs og gennem bjergene til Oatman, hvor jeg midt i byen blev mødt af æsler der spærrede vejen. En gruppe turister blev overfaldet, næsten "fanget" af en flok æsler, hvoraf to jagtede en stor dreng. Han havde fodret æslerne, men var løbet tør for gulerødder og det havde æslerne svært ved at acceptere.

Oatman er en spøgelsesby. Uden Route 66 havde byen ingen beretigelse eller eksistens. Oatman lever for og af landevejsfarere der kører Route 66 og kommer forbi. Oatman er et naturlig og obligatorisk stop på turen fra Chicago til Los Angeles.

Bagdad Cafe.

Fra Topock kørte jeg over Colorado River til Needles, Goffs, Fenner, krydsede Interstate 40, over Cadiz Summit, forbi skiltet ved Amboy til Ludlow og Newberry Springs med Bagdad Cafe, hvor jeg stoppede for kaffe og pie.

Jeg landede træt og godt brugt i Barstow. Det havde været en lang dag med mange indtryk og masser af gode Route 66 km.

618 km. En lang dag med masser af asfalt, støv og ørken. Jeg var kommet fra [I] Williams til [J] Barstow.