Route 66 - Amarillo til Santa Fe

Fra begyndelsen til enden var Route 66 en dynamisk vej. Hele tiden skete der forbedringer og ændringer af ruten. Derfor er en tur ad Route 66 ikke bare lige og så afsted. En udfordring består i at finde vejstykker som hører til Route 66, men også vælge, hvilken tidsalder man ønsker at følge.

Jeg valgte at prøve lidt af det hele. Strækninger af Route 66 var uden asfalt. Der var ruter som lå før 2. Verdenskrig. Der var masser af asfalt som lagde rygrad til Route 66 i 1950 og 1960’erne som var perioden, hvor Route 66 toppede.

Amarillo er med sine 200.000 indbyggere den 14. største by i Texas. Den virkede ikke uoverskuelig, men hyggelig og imødekommende. Stadig mæt og tilfreds efter en god nats søvn forlod jeg Amarillo for at lede efter nye eventyr. Første stop var Cadillac Ranch. En installation. En skulptur a la Stongehenge of Texas eller Texas’ svar på pyramiderne. Cadillac Ranch er opført i 1974 og bstår af 10 Cadillacs, der er halv begravet i jorden med bagenden og halefinden i en vinkel som pyramidernes. Her står den amerikansk bilindustris stolthed. Bilerne er fra 1949 til 1963.

Cadillac Ranch og Route 66 er ikke forbundet. Skulpturen blev opført, da Route 66 var lagt i graven, men efter opståen af Historic Route 66 er de to bilrelaterede fænomener blevet knyttet tæt sammen og en tur ad Route 66 uden et stop ved Cadillac Ranch er utænkeligt.

I Texas blev jeg mødt af løse hunde der jagtede bilerne, mens texanerne har travl med at hilse: ”Howdy”. Efter Cadillac Ranch kom jeg gennem byen Bushland. Nok meget passende, da to gange amerikanske præsident Bush kommer fra Texas.

Wildorado og Vega fulgte. Hele tiden med Interstate-40 indenfor sikker afstand. Jeg stoppede i Adrian og besøgte Mid Point Cafe and Giftshop. ”When You’re Here, You’re Halfway There”, er den lille diners slogan. Det geografiske halvvejs punkt på Route 66. Endelig var jeg nået halvvejs fra Chicago til LA. Hyggelig personlig betjening og en god snak om Route 66 fulgte med en burger, kaffe og et stykke pie. Browsede lige kort gennem den veludstyrede Route 66 souvenirbutik.

Vidste du det om Texas?
► Texas var et uafhængigt land /nation fra 1836 to 1845.
► Texas er den eneste amerikanske stat der har været under seks forskellige flag: Det spanske, franske, meksikanske, repuplikken texas, sydstaternes og USAs.
► King Ranch i Texas er større end den amerikanske delstat Rhode Island.
► Texas har USAs største bestand af “whitetail deer”.
► Texas udgør 7,4% af USA areal.
► Der er omkring 16 mio. kvæg i Texas.
► Der er mere landbrugsland i Texas end i nogen anden amerikansk stat.
► Verdens første rodeo blev holdt den 4. juli 1883 i Pecos.

New Mexico
22 miles efter Adrian var det Glenrio og grænsen til fortryllende New Mexico. Svingede lige gennem San Jon inden jeg kom til Tucumcari med de 2.000 hotelværelser. Tidspunktet var ikke rigtigt, så jeg fik ikke tjekket hotelværelserne, men set lidt på de mange bud på, hvordan et neon-skilte kan se ud. Hovedgaden Tucumcari Blvd. og Old Route 66 skærer gennem byen og viser et bredt udsnit af billige hoteller og 60’er neon.








Montoya, Newkirk og Cuervo bragte mig til Santa Rosa, hvor der er et lille Rute 66 Auto Museum for de bilglade. Hold øje med den gule ”street rod” der svæver i luften og du kan ikke undgå at se museet.



Nu skulle jeg vælge. Ville jeg følge Route 66 Pre eller Post 1937. Route 66 Pre 1937 ville føre mig til Santa Fe mod nordvest. Roue 66 Post 1937 ville fører mig stik vest mod Albuquerque. Route 66 Pre 1937 var helt klart længere og en lille detour, men Santa Fe ville være det hele værd. Jeg valgte Route 66 Pre 1937. I Albuquerque mødes Pre og Post igen. Godt 100 miles Route 66 Post 1937 langs Interstate-40 skulle jeg undvære. Det gik nok. Jeg kørte mod nord og nordvest. Mod Santa Fe.

Jeg rullede ind i Santa Fe. Her mødes anglo-amerikansk, mexicansk og indiansk kultur i rolige smukke adobe (lerklinede) omgivelser med en blå himmel som baggrund. Santa Fe er USAs svar på Skagens lys og mange kunstnere har fundet vej til byen og delstaten New Mexico. Der præger byen. Gaderne er fulde af gallerier og der sælges sølvsmykker med turkiser på hvert gadehjørne.

Byen har ”kun” 75.000 indbyggere, men er helt flad og fylder et kæmpe areal. Ingen huse bygges i højden og alle huse i centrum af byen skal bygges i Adobe-stil og ligne Pueblo-indianernes byggestil med brune lerklinede huse med bløde hjørner og fritstående bjælker.

Midt i Santa Fe ligger The Santa Fe Plaza, hvorom byens liv drejer sig. Med en grande kaffe i hånden sad jeg en time på en bænk i parken og fik et indblik i laid back New Mexico livsstil. Når jeg en gang bliver gammel vil jeg flytte til New Mexico og have min egen bænk på plazaen.

Dagen og Miss Murano havde bragt mig 529 km gennem Texas og New Mexico. Fra [F] Amarillo til [G] Santa Fe.