Jeg valgte at prøve lidt af det hele. Strækninger af Route 66 var uden asfalt. Der var ruter som lå før 2. Verdenskrig. Der var masser af asfalt som lagde rygrad til Route 66 i 1950 og 1960’erne som var perioden, hvor Route 66 toppede.
I Texas blev jeg mødt af løse hunde der jagtede bilerne, mens texanerne har travl med at hilse: ”Howdy”. Efter Cadillac Ranch kom jeg gennem byen Bushland. Nok meget passende, da to gange amerikanske præsident Bush kommer fra Texas.
Wildorado og Vega fulgte. Hele tiden med Interstate-40 indenfor sikker afstand. Jeg stoppede i Adrian og besøgte Mid Point Cafe and Giftshop. ”When You’re Here, You’re Halfway There”, er den lille diners slogan. Det geografiske halvvejs punkt på Route 66. Endelig var jeg nået halvvejs fra Chicago til LA. Hyggelig personlig betjening og en god snak om Route 66 fulgte med en burger, kaffe og et stykke pie. Browsede lige kort gennem den veludstyrede Route 66 souvenirbutik.
Vidste du det om Texas?
► Texas var et uafhængigt land /nation fra 1836 to 1845.
► Texas er den eneste amerikanske stat der har været under seks forskellige flag: Det spanske, franske, meksikanske, repuplikken texas, sydstaternes og USAs.
► King Ranch i Texas er større end den amerikanske delstat Rhode Island.
► Texas har USAs største bestand af “whitetail deer”.
► Texas udgør 7,4% af USA areal.
► Der er omkring 16 mio. kvæg i Texas.
► Der er mere landbrugsland i Texas end i nogen anden amerikansk stat.
► Verdens første rodeo blev holdt den 4. juli 1883 i Pecos.
22 miles efter Adrian var det Glenrio og grænsen til fortryllende New Mexico. Svingede lige gennem San Jon inden jeg kom til Tucumcari med de 2.000 hotelværelser. Tidspunktet var ikke rigtigt, så jeg fik ikke tjekket hotelværelserne, men set lidt på de mange bud på, hvordan et neon-skilte kan se ud. Hovedgaden Tucumcari Blvd. og Old Route 66 skærer gennem byen og viser et bredt udsnit af billige hoteller og 60’er neon.
Byen har ”kun” 75.000 indbyggere, men er helt flad og fylder et kæmpe areal. Ingen huse bygges i højden og alle huse i centrum af byen skal bygges i Adobe-stil og ligne Pueblo-indianernes byggestil med brune lerklinede huse med bløde hjørner og fritstående bjælker.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar