Amerikanerne elsker deres biler og veje. Specielt Route 66. I sang, film og litteratur har amerikanerne fejret og æret livet i bilen på de uendelige landeveje. I et århundrede er den amerikanske landevej blevet behandlet som helligt land.
Bilen er mere end et transportmiddel, der flytter nogle eller noget fra A til B. Bilen er livet for en amerikaner. Den sørger for at hverdagen kan hænge sammen mellem hjem, arbejde, indkøb og fritid. Bilen giver bevægelse, frihed, tryghed og mulighed for ro i ensomheden på landevejen. Køretøjet rummer drømmen, det at komme videre, slippe væk, komme af sted, videre til noget bedre, få en ny start, glemme fortiden og udforske og give sig selv hen til uendeligheden og asfalten og gå på opdagelse i landet.
USA blev befolket af immigranter der søgte lykken, udfordringen og et bedre liv. De samme ny-amerikanere søgte vestpå. Igen søgte de efter lykken, udfordringen og et bedre liv. Prærievognen blev pakket med få udvalgte ejendele. Heste eller kreaturer spændt for og den lange vej vestpå begyndte. Denne søgen efter noget nyt og det at være i bevægelse er blevet til en fast bestanddel af USA og amerikanernes liv.
Amerikanerne har gennem historien hele tiden været på farten. Det begyndte med heste, på floder, i prærieskonnerter, på tog og senest i kæmpe benzinslugende flydere ad de moderne highways. Rastløsheden præger amerikanerne og USA er et land i konstant bevægelse.
En rejse ad Route 66 samler alt det som er amerikansk. Det som er mest typisk for den store nation og for amerikanerne. Derfor valgte jeg at tage af sted på min ejen søgen. Hvad jeg forventede at finde var ikke klart. Men af sted ville jeg. Rastløsheden og nysgerrigheden rådede. Om få dage ville jeg sætte mig til rette i "min" amerikaner og flyde af sted ad Route 66 fra Chicago til Los Angeles.
tirsdag den 21. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar